Her er Gardysgården, som den ser ud i dag. Hvor der førhen var stalde og udbygninger, er der i dag to folde, hvor der går skotsk højlandskvæg. Det er særdeles populært for de mindre børn at besøge disse fredelige og nysgerrige køer. Billedet er taget fra Heiget-Åsen.
Hele Grundejerforeningen Gardysgård-Havregård er gennemskåret af 3 m brede græsstier. Hvor stikvejene ender, starter de tværgående stier, så man kan spadsere fra en stikvej til den modsatte stikvej. Eller man kan dreje ned ad de stier, som gennemskærer hele vort område på langs. I vores omegn er det kun i vort område disse stier løber. Her kan børnene frit bevæge sig rundt og besøge hinanden. Forældrene behøver ikke gå og være nervøse for farlig trafik, for kun gående har adgang til stierne. For at kunne fotografere, er to frie hænder nødvendige. Kelpien har fået kommandoen “Vent”.
Grundejerforeningen Gardysgård-Havregård er opdelt i store reelle grunde på ca. 1.200 m2.
Fra Gardysgården over Tue-Åsen og helt hen til Havregården er der et stort grønt område, som jævnligt bliver slået. Det kan benyttes til alle former for boldspild eller hundetræf, familiesammenkomster med lege og meget mere.
Trappen ned til vores strand er lavet, så alle kan være med. Den er let at komme op- og nedad. En meget grøn sti fører ned til stranden og havet.
I år 2012 var vores strand en ren riviera. Lækker sandstrand – også ude i det dejlige hav. Landskabet ændrer sig imidlertid fra dag til dag, når efterårsstormene sætter ind. Det er voldsomme kræfter naturen her viser. Grunden lige til højre, når man står og kigger ud på havet, har fået ædt 20 m siden år 2000, og den kære natur er ikke færdig endnu!
Det store stendige, som fører lige ned til vores strand er ved at falde i havet. Havet er grådigt og kerer sig ikke om, at det er kæmpe sten, det står over for. Der bliver ind imellem rusket godt op i alt, langs stranden.
Der er i sommertiden en badebro, hvor skarverne normalt holder til. Men store sten kan også benyttes, når vingerne skal luftes. Skarven er en meget sky fugl, så den flygter, så snart vi mennesker kommer i nærheden af den.
Vinteren i GG-H er fantastisk. Der er en stilhed og ro, der går helt ind i sjælen. Ingen veje bliver ryddet for sne, alt er hvidt og vidunderlig smukt.
De små sommerhuse ligner eventyrhytter, når sneen lægger sig på dem.
Dette billede af Gardysvej skulle med. Jeg måtte gå tilbage og forevige de smukke skygger fra træerne. Spor fra den daglige trafik ses. Ud over nogle få biler, møder vi sjældent en levende sjæl i GG-H eller de omkringliggende grundejerforeninger. Når der skal fotograferes, er to frie hænder en nødvendighed. Kelpien har fået kommandoen “Stå”.